Kognitiv terapi er en psykosocial intervention, der har til formål at reducere symptomerne på psykiske problemer. Processen bruges ofte til at behandle angstlidelser. Denne artikel vil give et overblik over metoderne involveret i kognitiv terapi og nogle almindelige myter. Det vil også behandle den kliniske effektivitet af denne behandling. Efter at have læst denne artikel, vil du være bedre forberedt til at beslutte, om kognitiv terapi er det rigtige for dig.
Information om kognitiv terapi
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad kognitiv terapi er, er du ikke alene. Det er en form for psykoterapi, der blev udviklet af den amerikanske psykiater Aaron T. Beck i 1960’erne. Oprindeligt kendt som kognitiv adfærdsterapi, kognitiv terapi har mange fordele, og det er meget brugt til at behandle en række psykiske lidelser, herunder depression.
Kognitiv terapi virker ved at ændre den måde, som mennesker tænker og føler. Det hjælper dem med at forbedre deres mestringsmekanismer og udvikle mere konstruktive måder at tænke og handle på. Fordi den retter sig mod roden af en persons problemer, kan denne behandling være utrolig gavnlig. Det kan være med til at forbedre en persons evne til at håndtere negative følelser og forbedre deres evne til at klare hverdagen.
Kognitiv terapi er en form for terapi, der beskæftiger sig med de automatiske tanker, der får os til at reagere på den måde, vi gør. Ofte er disse tanker baseret på fejlagtig logik og kan endda føre til psykiske sygdomme. Formålet med kognitiv terapi er at rette op på dette og giver klienten opgaver til at styrke deres nye viden.
Teknikker brugt i kognitiv terapi
Kognitiv terapi har til formål at korrigere negative og ulogiske overbevisninger ved at træne klienten til at genkende og udfordre disse tanker. Terapeuten vil bruge forskellige teknikker til at ændre den ulogiske eller forvrængede overbevisning, og også give opgaver til klientforstærkning. Kognitiv terapi hjælper også patienter med at forbedre deres daglige liv ved at adressere de grundlæggende årsager til negativ og forvrænget tænkning.
Kognitiv genhør er en teknik, der bruges i kognitiv terapi. Det går ud på, at patienten visualiserer en vanskelig situation og øver sig sammen med terapeuten for at klare den. Patienten vil derefter bruge den indøvede adfærd, når han er i samme eller lignende situationer. En anden teknik er guidet opdagelse, som involverer at stille spørgsmål for at identificere patientens kognitive forvrængninger.
Kognitiv terapi er en form for psykoterapi baseret på begrebet patologisk mental bearbejdning. Det har til formål at ændre de forvrængede tanker, der forårsager utilpasset adfærd. Det udviklede sig fra Aaron Becks forskning i 1960’erne og er siden blevet yderligere forfinet. Kognitiv terapi involverer også etablering af rapport og styrkelse af positiv adfærd.
Almindelige misforståelser om kognitiv terapi
Der er mange misforståelser om kognitiv terapi. Blandt disse er ideen om, at terapien går ud på at udfordre patientens tanker og erstatte dem med mere adaptive måder at tænke på. Selvom denne tilgang bestemt er en gyldig tilgang, er den ikke uden sine mangler. Denne artikel undersøger nogle af de mest almindelige misforståelser om kognitiv terapi.
Kognitiv terapi er en effektiv metode til behandling af mange psykiatriske lidelser. Det har vist sig at være effektivt til patienter med depression og angstlidelser. Det har også været effektivt for mennesker med refraktære tilstande, såsom skizofreni og personlighedsforstyrrelser. Dette er blot nogle få af de mange fordele ved kognitiv terapi.
Kognitiv terapi henter sine principper fra den kognitive teori om psykopatologi, som relaterer psykiatriske lidelser til kognitive variabler. Teorien udvikler sig konstant, og forskellige komponenter stammer fra forskning i hjernen. Målet med kognitiv terapi er at forbedre en patients adfærd og mentale tilstand.